Se dette nyhedsbrev i en browser

Sehler Keramik v/Susanne Enøe Hansen - www.sehlerkeramik.dk

Odensjövägen 26, SE-341 71 Lidhult - Tlf. +45 30 24 65 01 - Mail: sehlerkeramik@gmail.com
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del nyhedsbrevet
Den 23. december 2019
Kære læser,

Du skal igen i år have en lille julehilsen her "på falderebet".

Jeg har det en smule ambivalent hvert år ved juletid, for hvordan bliver en julehilsen sendt fra en mailliste egentlig modtaget? - Vi får jo så mange julehilsner alle mulige steder fra, også på de sociale medier, at det nemt kan opleves spamagtigt, når hilsnen kommer fra et firma - og jeg vil helst ikke spamme nogen.

Når jeg alligevel, hvert år, når til at skrive og sende min julehilsen i sidste øjeblik, så er det fordi jeg godt ved, at der er rigtig mange af jer derude, som sætter pris på hilsnen, og fordi jeg heldigvis oplever mig selv som en privatperson, mere end som et firma, trods ca. 700 læsere.
 
Da det samtidig rører mig dybt, at så mange af jer giver jer tid til at læse og genlæse mine nyhedsbreve i årets løb, og at mange af jer skriver tilbage til mig, bare for at hilse på, eller når I har fået ny emailadresse, for at sikre fortsatte nyheder her fra mit keramikunivers - ja, så er der jo ikke så meget at betænke sig på, vel?
 
Så, ikke mere snik-snak, nu vil jeg vil bare ønske:
 
"EN RIGTIG GLÆDELIG JUL OG ET GODT NYTÅR".
 
 
Julekortet her, samt top- og bundfoto, er skam med ægte sne, som ikke plejer at være en mangelvare her i Lidhult i december.
 
Alligevel må jeg i år ty til arkivfotos, fordi sneen glimrer med sit fravær. Men den skal nok komme i januar en gang, det håber jeg i hvert fald. 
 
Som de lukkede døre på fotoet symboliserer, så holder jeg vinterlukket nu - og det helt frem til Åbningstyvstarten i Påsken.
 
OBS: Skulle du imidlertid komme forbi, måske på vej længere op i Sverige til et af skisports-stederne i løbet af vinteren? - Så er du, som altid, velkommen til at lave en VIP-aftale med mig (du ved, sådan en aftale, hvor du lige kontakter mig først, for at være sikker på, at jeg nu også er hjemme).
 
Jeg skal selv ud at opleve lidt af resten af verden i løbet af vinteren. Men er også meget hjemme, også mellem jul og nytår, så tøv ikke med at kontakte mig, vel?
 
Tak for nu, vi "snakkes ved" igen i det nye år - hav det rigtig godt indtil da.
 
Kærlig hilsen
Susanne
 
P.S: Jeg har ikke glemt det nye års ÅBNINGSTIDER. Dem får du i årets første nyhedsbrev i marts.
 
  • Eller ved akut behov, så findes de allerede nu inde under kontakt på hjemmesiden.
"Rombergshytten" i decembermørke 2018.
Frameld dig dette nyhedsbrev