Se dette nyhedsbrev i en browser

Sehler Keramik v/Susanne Enøe Hansen

Odensjövägen 26, SE-341 71 Lidhult - Mobil: + 45 30 24 65 01 - eller + 46(0)73-507 47 29
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del nyhedsbrevet
Den 6. oktober 2019
Kære læser,

EFTERÅRSFERIEN nærmer sig med stormskridt, og jeg iler derfor med et LÆSERTILBUD, som kun gælder netop i efterårsferien (uge 41-42). Du sidder her med det 1. nyhedsbrev i et nyt kortere format, men stadig med plads til det vigtigste. - Jeg håber du synes om det.

Officielt åbent 2 dage i efterårsferien.

Jeg holder i år åbent 2 dage i uge 42, nemlig....
 
fredag den 18. oktober og lørdag den 19. oktober
 
kl. 11.00 til 16.00.
 
Du er som altid velkommen til at kontakte mig, hvis det passer dig bedre en anden dag eller på et andet tidspunkt - også hvis du er en af dem som har ferie i uge 41.
 
Alt er muligt - næsten, også at tage chancen og bare kigge forbi i dagtimerne. For hvis jeg er hjemme, så åbner jeg selvfølgelig.

Læsertilbud gældende i uge 41 og 42.

Fordi jeg i år har 10 års jubilæum (mere om det i et af de kommende nyhedsbreve), så er mit tilbud...
 
10 % læserrabat på alt i Galleri og Butik.
 
 
OBS: Rabatten gælder alle dage i uge 41 og 42, altså også ved aftalte eller spontane besøg.
Så velkommen i Lidhultskogen.
 
Her et kig ind i Smålands (måske) mindste Galleri og Butik, hvor jeg igen denne sommer har haft besøg fra næsten hele verden (Europa, Australien, Amerika og New Zealand). - Men jeg mangler stadig, at den første kineser og japaner finder vej.
 
Klik på billedet eller: Kontakt og salg, hvis du også vil finde vej. For her har jeg samlet alle kontaktoplysninger og lavet en grundig kørevejledning.

1. afsnit i det nye nyhedsbrevsformat.

Du er nu næsten færdig med 1. afsnit af en serie på foreløbig 4 nyhedsbreve.
 
Min plan er at skrive korte fortløbende nyhedsbreve i en periode, men til gengæld med hyppigere intervaller.
 
For dig betyder det mindre læsestof ad gangen men hyppigere end hidtil.
 
For mig betyder det mindre tid ved PC´en pr. gang = mere tid på keramikværkstedet.

Forsmag på indholdet af i de kommende nyhedsbreve.

Min foreløbige plan i vilkårlig rækkefølge er:
 
1) At vise inspirerende fotos af hvordan jeg selv bruger min keramik i hjemmet.
 
2) En humoristisk jubilæums-beretning om mine første 10 år som selvlært keramiker (OK, lige dette emne bliver måske ikke helt kortfattet).
 
3)* Inspirerende fotoeksempler på hvordan andre bruger min keramik i deres hjem.
 
...og som næsten altid...
 
4) Udvalgte fotos af nyheder på vej.
 
 
Ad 3) *Her kan du, som ejer noget af min keramik, hjælpe mig rigtig meget, hvis du sender mig et par fotos af din Sehler Keramik. 
 
For selvom jeg har modtaget rigtig mange fotos fra glade og tilfredse kunder igennem de 10 år, så har jeg desværre ikke fået dem samlet og systematiseret.
 
Din chance er, at det bliver dit foto, som pludselig dukker op i et fremtidigt nyhedsbrev.

Det var alt for denne gang.

Hvis du synes, der mangler nogle nyhedsfotos i dag, så har du ganske ret, men de kommer sandsynligvis med allerede næste søndag.
 
Så vi "ses" snart her på nyhedsbrevet igen - og i min virkelige 3-dimensionelle keramikverden, hvis du altså finder vejen forbi. 
 
 
Kærlig hilsen
 
               Susanne
Galleri og Butik v/Rombergshytten, her set fra indkørslen på en solskinsdag i oktober. 
Frameld dig dette nyhedsbrev