Se dette nyhedsbrev i en browser
Den 29. april 2013
Kære læser,

Advarsel: Hvis du hader ugler, så er det her ikke noget for dig !


...men inden du smider det i papirkurven, så check lige det øvrige indhold først !

Til dig der elsker ugler: Velkommen til mit 3. nyhedsbrev fyldt med ugler.


Som tidligere lovet, så får du nemlig mine fire første (næsten) rigtige raku-ugler at se denne gang - sammen med en beskrivelse af hvordan jeg laver dem. Og du får min helt personlige 
ugle-historie. Historien er skrevet som et eventyr, men er i virkeligheden en bid af mit barndomsland og er derfor ganske sand. 

Du får også en præsentation af mine "lava-skåle" med inspiration fra Vulkan-centretMadeira. - Måske læste du om min oplevelse "På kant med loven" i lufthavns-security på Madeira i sidste nyhedsbrev ?...hvis ikke, så kan du stadig nå at læse den her. 


Min 
Aktivitets-kalender er også med, så du kan se hvad jeg har gang i - hvor og hvornår - resten af året. 

Har du tid, lyst og måske også mulighed for at møde mig ved en af de kommende aktiviteter ? - Det kunne være rigtig hyggeligt. - F.eks. så kommer jeg til Blokhus en weekend i august, hvor jeg er "kunstner på besøg" i Galleri Blokhus.

Det var aperitiffen denne gang - god fornøjelse med resten.


Mine fire første næsten "rigtige ugler" født i "ugle-ruge-kassen".

Som du kan læse nedenfor, så er deres stamfar kineser. Men det skal man faktisk vide, for at kunne se.

Uglen tv. er en naturtro kopi af en almindelig art i de svenske skove, nemlig en stor "skov-horn-ugle". 

Den th. med ryggen til er en mere sjælden "fest-ugle". - Du ser det på fjerdragten, som er blank og silkeagtig og med fine filigran-tegninger.
Til dig som gerne vil vide, hvordan jeg laver mine ugler (den korte version).

"Ugle-ruge-kassen"
som alle fire raku-ugler er født i, er en simpel form i to dele, som jeg har lavet som aftryk i stentøjsler over stamfaderen (se nedenfor) og siden brændt. Jeg har efterfølgende rullet ler ud i pladeteknik og skabt en ugle ad gangen i de to form-halvdele, som jeg først har foret med husholdningsfilm. Efter tørring til læderhårdt, har jeg taget de to halve uglekroppe ud af formen, kradset kanterne op og samlet halvdelene med slikker til en hel ugle-krop.

Jeg står nu med det, som jeg også kalder for "mit lærred". Ligesom en kunstmaler har jeg nu det egentlige grundlag for mit arbejde. Jeg skal nu i gang med mere ler og pottemager-redskaber. Det er nu, at personligheden begynder at træde i karakter via forarbejdning af fjerdragt, øjne, næb og måske ører.

Når uglen har fundet sin endelige personlighed, får den lov til at tørre langsomt inden den først
forglødes og siden glaseres og raku-brændesHele skabelses-processen, fra rugekasse til "flyvefærdig" ugle, er noget der foregår over flere dage.

OBS: Fagudtrykkene i kursiv finder du forklaring på her: Ordforklaring. 

Stam-faderen til mine raku-ugler.

Denne stolte hvide hornugle har foretaget en lang og udmattende rejse hertil helt fra Kinas land. Jeg fandt ham lidt forfrossen, og aller øverst oppe, på en hylde hos Botex i Galleriet i Slagelse. Efter nogen overtalelse indvilligede han i at stå model til mine raku-ugler.

Nu bor han oppe i "torpet på berget" - som vore svenske naboer kalder vores "smultron-stelle".

Hans yndlingsplads, når han ikke poserer som model på en cavalet, er en hvidmalet træhylde, som passer til hans ædle byrd !
Hmm, hmm ? (det betyder, at jeg tænker)....det ligner lakarbejde, men måske er han lavet af simpel plast ? - Nå, det er nu lige meget, for han er god som han er. Og smuk og statelig det er han, som han sidder der højt oppe på mit værksted og skuer værdigt ud over rummet.

Spættet sangugle.


Dette er en dejlig og altid glad ugle, som elsker at synge. Problemet er bare, at den også synger om natten, når vi andre skal have vores nødvendige skønhedssøvn.

Løsningen er derfor indtil videre, at jeg har sendt den med
udstillingen i Regionshuset i Sorø.

Der befinder den sig rigtig godt. Den sidder på en dejlig
3 meter lang granitbænk i nærheden af informationen. Her udnytter den akustikken til fulde og synger for pigerne i skranken, og for alle de besøgende der kommer forbi. - Og natten er helt dens egen, for alle går hjem kl. 5.

Dens ophold er planlagt til at vare frem til den 21. maj, hvis ikke der i mellemtiden er nogen der beslutter, at den skal
blive boende.

Nyeste ugle på stamtræet - en ægte "asp-ugle."

Helt bogstaveligt så sidder denne ægte "asp-ugle" faktisk på sit stamtræ - og du kan helt sikkert se ligheden, ikke ?

Træet er et fældet aspe-træ, som efter diverse udsavninger, kløvning og grundig tørring skal give os varmen om et par vintre, når det er koldest.

Du kan se hvor meget farven på træets bark og uglens fjerdragt ligner hinanden. Det er sådan du ser, at det virkelig er den ægte asp-ugle.

Uglen er som de andre unika - dvs. der er kun den ene, og der kommer ikke flere som den. 

Kunstige lava-skåle.


Måske læste du min beretning "På kant med loven" i sidste nyhedsbrev ? - I bekræftende fald så ved du også hvorfor disse "lava-skåle" er blevet til netop skåle og ikke låg-krukker.

Hvis du ikke har læst den, så kan du nå det endnu via linket her.

Naturens inspiration - en uudtømmelig kilde.

Når man er så heldig at være udstyret med et kreativt gen, så kommer inspirationen ofte helt af sig selv og på alle mulige og umulige tider og steder. Som kreativt udøvende har man faktisk aldrig helt ferie eller fri, fordi ens indre og ydre verden ustandselig bliver udsat for nye indtryk og ideer, som skal nedfældes og gerne realiseres hurtigst muligt. Omvendt - og det er det virkelig fine ved det - så arbejder man heller aldrig rigtigt, fordi elementet af leg er så stort.

Et eksempel er disse "lave-skåle", hvor ideen opstod under besøget i Vulkan-centret i Sao Vincente under en uges vinterferie på Madeira. Her mødte jeg, inde i de mere end  400.000 år gamle lava-grotter, disse spændende overflader, strukturer og farver, og det satte gang i ideerne og tankerne: Kan disse strukturer efterlignes i keramikken ?....og ikke mindst: Kan de blive til et brugbart og smukt udtryk ?

Jeg iagttog, følte mig frem og fotograferede på livet løs. Hjemme igen afprøvede jeg ideen - og disse 3 "lava-skåle", som er en del af en serie, blev resultatet. Jeg synes de holder, men hvad synes du ? - Kig gerne med her ! - hvor du finder flere "lava-skåle" øverst i alle 3 gallerier.

Vil du vide mere om hvordan jeg finder inspiration ? Så kom med denne vej > Inspiration !

AKTIVITETS-KALENDER - april til december 2013.

Vandreudstillinger, kunsthåndværkermarkeder m.m:
 
17-4 til 21-5:      Udstilling Region Sjælland, Regionshuset, Alleen 15, 4180 Sorø.
26-4 til 22-6:      Udstilling Mötesplats Lidhult, Unnarydsvägen 1 B, 340 10 Lidhult,
                         Sverige.
29-6 til 30-6 :     Tuse Næs Kunsthåndværks Sommermarked, Uglerupvej 31,
                          4300 Holbæk.
24-8 til 25-8 :     Kunstner på besøg i Galleri Blokhus, Strandvejen 12, 9492 Blokhus.
5-10 til 10-11 :   Udstilling Tuse Næs Kunsthåndværk, Uglerupvej 31, 4300 Holbæk.
23-11 til 24-11:  Julestue Kulturcafé Ludvig, Ingemannsvej 5, 4180 Sorø  

                           .......flere følger.
Hvor er uglen ?

Kan du finde det indsatte portræt af Asp-uglen på billedet her til venstre ? - Hvis ja, så fortæl mig det ved at "dele"facebook. 

OBS: Ved at "dele" giver du samtidig dine venner adgang til at få 10 % nyhedsbrevs-rabat.

 
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del nyhedsbrevet
Faste udstillinger og salgssteder:

Sehler Keramik, Egebjergvej 47, Sørbymagle, 4200 Slagelse  - (største udvalg).
Glaspatch, Allegade 66, 4690 Haslev.

Ljungby Turistbyrå, Stora Torget 6, 341 83 Ljungby, Sverige.
Unnarum AB, Torget 6, 31083 Unnaryd, Sverige.
Kunsthuset Hillerød v/Pia og Erling Sangil, Slangerupgade 2, 3400 Hillerød.
Galleri Blokhus A/S, Strandvejen 12, 9492 Blokhus.
Glaskunst Blokhus, Aalborgvej 16, 9492 Blokhus.

Min personlige og "barnlige" - men også sandfærdige historie om mit tidligste forhold til uglen.

Der var en gang en lille rødhåret pige på næsten 4 år, som boede langt, langt ude på landet sammen med sin far og mor og lillesøster på 2 1/2 år. De boede på en rigtig gammeldags bondegård af den slags som nu kun findes i historie-bøgerne.

Bondegården havde det hele - og det næste er meget vigtigt - der var hele 3 skorstene på stuehuset og en masse køer og grise i staldene og høns i hønsegården. Der var både mose, marker og enge, og det så langt som øjet rakte. Alle disse herligheder havde givet moderen en vane med at stikke næsen bare en anelse i sky, når hun fortalte, at de var næsten propritærer. 

Den lille pige og hendes søster delte et gavlværelse få meter fra de store hundrede-årige bøgetræer. Når de blev sendt i seng tidligt på aftenen, var de slet ikke færdige med at snakke om alle dagens oplevelser, så de kunne ikke andet end snakke videre. Men forældrene, især moderen, mente at børn i den alder skal sove og ikke snakke, når det er blevet aften. Så hun tyssede ustandselig på børnene og truede i afmagt med alverdens sanktioner dagen efter, hvis der ikke snart blev stille.

Det var meget artige børn, faktisk artigere end de fleste, og de ville virkelig gerne gøre det rigtige, så mor blev glad. Men de var også som børn er flest, de levede i nuet og glemte alt for hurtigt, hvad mor lige havde sagt.

Moderen var altid meget træt om aftenen og havde brug for ro, og det var den egentlige grund til at børnene skulle så tidligt i seng og være så musestille.

En aften, hvor børnene som sædvanlig var sendt tidligt i seng, hørte de en mærkelig tuden lige uden for vinduet. De syntes, at det lød lidt uhyggeligt, og de blev helt stille for at lytte og finde ud af, hvad det egentlig var de hørte.

Moderen lyttede også, for hun havde en kedelig vane med at liste sig uset hen og stå helt tæt ved døren ind til børnenes værelse, for ellers kunne hun jo ikke høre hvad de snakkede om. Moderen forstod derfor straks, at børnene var lidt skræmte af den mærkelige tuden, og hun fik en lys ide.

Hun gik til faderen og fik ham med på ideen, og de kom begge tilbage til børnenes værelse. Nu var det faderen der talte - han kunne være meget myndig, når moderen gav ham lov. Han fortalte, at det var den store ugle, som tudede udenfor vinduet. Og den tudede, fordi den var vred på børnene, fordi de også forstyrrede den med al deres snak. Hvis ikke børnene passede på, sagde faderen, så ville uglen komme og kradse og hakke på vinduet og måske komme helt ind til dem og kradse og hakke dem.

Børnene blev meget stille efter faderens tale, og forældrene var tilfredse og gik tilbage til deres. Børnene hviskede ganske sagte sammen nu, for at far og mor ikke skulle blive forstyrret mere. De kunne ikke helt finde ud af, om de virkelig skulle være bange for uglen eller ej. De blev dog enige om, at så længe vinduet var lukket, så kunne den ikke komme ind og gøre dem noget, for selvom den var meget stor, så kunne den da ikke hakke ruden itu, vel ?

Det mærkelige var, at i tiden efter så kom uglen oftere og oftere på besøg ved vinduet om aftenen, og altid hvis børnene snakkede i stedet for at sove. Og den begyndte også at kradse og hakke på ruden, hvad den ikke havde gjort før. - Børnene lærte virkelig at være stille nu, for så holdt uglen sig væk, og så var der ikke noget at være bange for mere.

                                                         *************

P.S: Mange år senere - efter at vi var blevet voksne - fik vi fortalt, at det var vores far der, på mors opfordring, havde optrådt som uglen med tuden, rude-krads og det hele. 

I dag: Heldigvis så er jeg ikke bange for ugler mere, men oplevelsen sidder stadig så meget i mig, at jeg godt kan gyse lidt, når jeg hører uglen tude.

Så nemt får du fat i mig - hvis du vil:

OBS: Ovenstående gælder uanset om du vil besøge mit Galleri for at kigge eller købe, om du vil handle via hjemmesiden, om du "bare" repræsenterer dig selv, eller et udstillingssted, en kunstforening eller andet.

"Rosinen i pølse-enden."

Dette var mit 3. nyhedsbrev. Jeg håber at du kunne bruge noget af det, for det kan ikke gøres om.

Hvad jeg vil bringe i næste nyhedsbrev ? - Det ved jeg faktisk ikke endnu. Men jeg tror ikke, at der bliver noget om uglerne næste gang. For de kan altså også komme til at fylde lidt for meget, synes jeg. - Sig endelig til hvis du er af en anden mening.

Mange hilsner

Susanne Enøe Hansen

P.S: Husk at du altid kan dele både nyhedsbrev og rabatten på 10 % med dine venner på facebook. 
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del nyhedsbrevet

"Asp-uglen"
 fanget i en yderst sjælden situation - midt på dagen i solskin og vågen.

P.S:
Hvis du klikker på billedet kommer du direkte til Galleri 3 hvor alle uglerne er samlet.
Frameld dig dette nyhedsbrev