|
|
|
|
|
Denne gang rummer nyhedsbrevet både glæde og sorg. - Glæde, fordi det er nu, jeg åbner Galleri & Butik for min 5. sæson i eget hus - så det er med stor glæde, jeg sender dig en åben invitation til at kigge forbi i sommerens løb. - Sorg, fordi jeg har mistet min gamle far. - Glæde igen, fordi nogle hengemte barndomsminder dukkede op igen under sorgprocessen - minder som resulterede i et nyt tvist til mit porcelæns-filigran.
|
|
|
|
|
|
|
Først: Din personlige ÅBNE INVITATION til sommerbesøg i Galleri & Butik.
|
|
|
|
|
|
|
|
Bemærk: Dog lukket lørdag den 7. juli og søndag den 5. august.
|
|
|
|
|
|
|
Næst: Hvordan et nyt tvist opstår ud af barndomsminder.
|
|
|
|
|
|
|
|
Efter længere tids sygdom mistede jeg min far den 14. april - han blev 89 år.
Efter den første hospitals-indlæggelse, tilbage i september, nåede vi døtre at få ham flyttet fra eget hus til en plejebolig. Men hans helbred blev kun værre, og det var ud og ind af hospitalet med blodpropper og div. infektioner, hvor den sidste hospitals-overførte blev hans endeligt, svækket og sårbar som han allerede var.
Ved fælles hjælp løste min søster og jeg bunken af opgaver undervejs, såvel de praktiske, bl.a. at få tømt og istandsat først hans fraflyttede hus og siden også plejeboligen, som de administrative, herunder også at få huset solgt, hvilket heldigvis lykkedes ret hurtigt.
Herefter overlod vi resten, skifteret, boopgørelse m.m., til en advokat. Så, efter nogle turbulente måneder, kunne vi puste ud og slappe af - og dagen oprandt, hvor jeg igen havde tiden og roen til at være til stede på keramikværkstedet og skabe igen.
Jeg var stadig undervejs i sorgprocessen så, med den frigjorte tid og leret imellem hænderne, dukkede der en række far- og barndomsminder op.
Bl.a. (fra jeg var 7-8 år gammel) minder om de blomstrende grøftekanter på vejen hjem fra skole, hvor de var så lokkende, at jeg måtte stå af cyklen og først trække siden lægge cyklen fra mig og gå i hugsiddende for at opleve underet i øjenhøjde.
Eller den blomstrende eng, når jeg i foråret hjalp far med at få ung-kreaturerne flyttet på græs - og siden i løbet af sommeren, når jeg cyklede derud igen, igen, bare for at være der og opleve engens skiftende blomstring hen over sommeren.
|
|
|
|
|
|
|
Fra minde til porcelæns-filigran - nu med stilk.
|
|
|
|
|
|
|
Disse minder resulterede i et nyt tvist i mit porcelæns-filigran. For hvor jeg hidtil har anvendt aftryk af blomster og blade uden stilk, så gjorde stilkene opmærksomme på sig selv, som en vigtig del af de vajende græsser og planter, i disse erindringer.
Så mine nyeste filigran-emner, foreløbig nogle lyslygter og en enkelt naturlampeskærm, er nu med stilk ligesom i grøftekanten.
På billederne herunder ser du eksempler på de nye unika lyslygter med hhv. lupinblade, følfodsblomster og perlehyacinter på stilk.
|
|
|
|
|
|
|
Selvkritik er godt - men kan også være for meget af det gode.
|
|
|
|
|
|
|
|
"Jeg er min egen værste kritiker" - det er sandt, så sandt at det nogen gange spænder ben for kreativiteten. For jeg skulle jo nødig gå ned i standard eller opgive udtryk, som jeg synes er vigtige.
Derfor kom denne lampeskærm, i første omgang, ikke længere end til "prototypen" (her hos mig gælder betegnelsen 1. eksemplar af noget nyt, eller "bare" et nyt udtryk).
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Kun fordi manden i huset også har lidt at skulle have sagt, og straks kastede sin kærlighed på den, kom den op at hænge på ærespladsen over det lille sofabord i pejsestuen.
Men jeg havde stadig alle mulige indvendinger, f.eks. at den, massiv som den er, ikke har kig ind til lyskilden og ikke kan lave de fine skygger på væggene, som de fleste af mine andre naturlampeskærme kan. Den var så enkel og anonym i udtrykket, at det grænsede til det kedelige - ja, det mente jeg virkelig.
Til sidst måtte jeg dog give manden ret, for den kan altså noget, når den er tændt, som minder om de gamle brune glasplade-negativer (i brug fra 1880-1920) som vi fandt her i "Rombergshytten" under vores 1. besøg tilbage i 2008. Så det endte med, at jeg måtte love ham, at lige den lampeskærm ville jeg ikke sælge.
Det holdt så kun til mellem jul og nytår, hvor endnu en VIP-gæst forelskede sig i den, og jeg denne gang overgav mig for ussel mammon, fordi jeg samtidig modtog en bestilling på 2 mere, til levering når der igen er blomstrende græsser i grøftekanten.
|
|
|
|
|
|
|
|
Det er lige nu, at grøftekanterne bugner af alle mulige blomstrende og frøsættende græsser, så jeg er i gang.
Under seneste besøg i Danmark blev jeg reelt skuffet over resterne af barndommens grøftekanter, som jeg opsøgte igen på en far-mindetur, for de har slet ikke den artsdiversitet, som jeg mindes, og som vi heldigvis stadig har her i "mit" Småland.
Så i disse dage er jeg også optaget af at skabe en lille serie unikke og massive grøftekants-lampeskærme. Måske kommer der også andre emner med udgangspunkt i denne "prototype", som jeg ikke selv troede på i 1. omgang....og, for god ordens skyld, så laver jeg lige en ny lampeskærm til manden også, når nu jeg er i gang.
N.B: Som den opmærksomme seer du selvfølgelig også er, så har du nok luret at de førnævnte stilke, i mine filigran-arbejder, var med allerede i massiv udgave på denne naturlampeskærm fra sidste sommer. - Men, det var altså minderne, der førte dem videre til et nyt og anderledes filigran-liv anno 2018.
|
|
|
|
|
|
|
Det var hvad jeg havde på hjertet denne gang.
|
|
|
|
|
|
|
|
"Husk at elske mens du tør det.
Husk at leve mens du gør det."
Med dette Piet Hein Gruk vil jeg slutte for denne gang, for nu skal jeg altså ud i "diket", som "grøften" hedder på svensk, og hente flere "plantestempler" inkl. græsser på stilk.
Der dukker som altid nyt op på instagram, facebook og i Galleriet på hjemmesiden med (u)jævne mellemrum.
...og "vinduerne" står som altid "pivåbne" - så kig med her:
Kærlig hilsen - og hav nu en dejlig sommer - måske ses vi?
Susanne
P.S: Nyhedsbrevet må som altid deles. - Så kender du nogen, som også kunne være interesseret, deler du via knapperne her nedenfor.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
