Se dette nyhedsbrev i en browser

Sehler Keramik v/Susanne Enøe Hansen

Odensjövägen 26, SE-341 71 Lidhult - Mobil: + 45 30 24 65 01 - eller + 46(0)73-507 47 29
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del nyhedsbrevet
Den 18. februar 2018
Kære læser,

Jeg opholder mig fortsat i mit "vinterhi", hvor jeg er godt i gang med at gøre klar til 5. sæson med åbent i Galleri & Butik. - Så i dag får du en personlig invitation til "ÅBNINGSTYVSTART med fernisering" - du får info om sæsonens faste åbningstider - samt direkte adgang til en "osetur" på begge mine "nypudsede" hjemmesider - og som "rosinen i pølseenden" viser jeg noget nyt og anderledes fra min vinterfordybelse på keramikværkstedet.

Åbningstyvstart med "fernisering" Langfredag.

I år er alt som det plejer, for jeg har flyttet Åbningstyvstarten tilbage til påsken igen.
 
Der holder jeg en lille fernisering med "bobler" langfredag, hvor der i hele åbningstiden vil være et lille glas med tilbehør, til dig som kigger forbi. 
 
De andre dage vil der "kun" være dansk kaffe på kanden og noget sødt til ganen.
 
 
ÅBNINGSTIDER:
 
Langfredag - 2. Påskedag
 
30. marts - 2. april 2018.
 
alle 4 dage kl. 11.00 - 16.00
 
 
 
Tag dig ikke af åbningstiderne her, for de er beregnet på sommer-turisterne - og de kommer først senere.
Åbningstyvstarten falder igen i år sammen med Hylte Konst och Hantverksrunda - så hvis du har lyst til mere kunst og kunsthåndværk, så finder du det lige i nærheden (ca. 15 km herfra), se mulighederne her

Øvrige faste åbningstider 2018.

St. Bededags-ferien:
 
Kl. 11.00 - 16.00
 
27. april - 29. april
 
 
Sommer-åbent:
 
Kl. 11.00 - 16.00
 
Fre-, lør-, og søndag:
 
 22. juni - 20. juli
 
27. august - 2. september
Højsæson:
 
Kl. 11.00 - 16.00
 
Hver dag:
 
 21. juli - 26. august

Variable åbningstider og forsendelse.

 

  • Altid åbent året rundt efter aftale: Du kontakter mig - og vi laver en aftale, som kan være året rundt, ugen rundt - og dag såvel som aften.

 

  • Forsendelse: Hvis du ikke kan komme til mig, så kontakt mig, så sender jeg keramikken til dig.
 
  • Hvis du bor i Danmark, og har lidt tålmodighed, kan forsendelsen blive til lav indenlandsk porto - for så sender jeg, når jeg er i Danmark næste gang. 

NYHED: "Lysbilleder" i ny fortolkning.

Det gamle egetræ.
(H: 54 x B: 54 x D: 6 cm).
Udsigt ved Yxnasjön.
(H: 54 x B: 54 x D: 6 cm).
Ved Lidhultåens bred.
(H: 54 x B: 54 x D: 6 cm).
Mine unika mixed-media "lysbilleder" består af et antal udskårne og højtbrændte "porcelænssnit" - et udtryk som er afledt af, at jeg tidligere har arbejdet med linoleumssnit.
 
Ved hjælp af en stiliseret frihånds foto-aftegning, som jeg har forstørret og opdelt i mindre kvadrater, har jeg overført motivet til det udrullede porcelæns-papirler.
 
Det tidkrævende tilskærerarbejde, og bearbejdningen af alle skarpe kanter, afsluttes med langsom tørring under tryk inden brændingen.
 
De færdigbrændte "porcelænssnit" er monteret i en dyb træramme, som i forvejen er monteret med led-kantbelysning. Til sidst "forsegler" jeg med refleksfrit beskyttende glas.
 
På grund af snithøjden på 2-3 mm bliver resultatet 3-dimensionelt med lys og skygger - noget som skal opleves i virkeligheden, da det er svært at gengive på fotos.
 
Porcelæns-ler og ligeså porcelæns-papirler husker og har deres helt egen vilje. En vilje som kommer til udtryk under brændingen. Så der forekommer næsten altid skævheder i en eller anden grad ved det færdige resultat.
 
Det er noget som irriterer rigtig mange keramikere, men jeg har valgt at se den skæve charme, det oftest tilfører, med formildende øjne - også på "lysbillederne" her. Jeg kalder det "lerets sidste vilje". 
 

Det var årets første nyheder her fra mit aktive vinterhi.

Så jeg er den der er smuttet igen, for jeg har som altid en masse jeg skal nå inden sæsonen starter op.
 
Så du får ikke flere nyheder denne gang, også fordi der skal være overraskelser tilbage til dig som kommer på rigtigt besøg.
 
Der dukker også mere op på instagram, facebook og i Galleriet på hjemmesiden med (u)jævne mellemrum. 
 
Hov, jeg glemte da lige at linke til de 2 gange "nypudsede vinduer" - du får dem sporenstrengs her:
 
 
 
Kærlig hilsen - og på gensyn her på nyhederne, eller endnu bedre kom til Lidhult - jeg giver kaffen.
 
Susanne
 
 
P.S: Nyhedsbrevet må som altid deles. - Så kender du nogen, som også kunne være interesseret, deler du via knapperne her nedenfor.
 
 
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del nyhedsbrevet
"Vinterhiet" på en af de mange snevejrsdage vi har haft denne vinter.
Frameld dig dette nyhedsbrev