Se dette nyhedsbrev i en browser

Sehler Keramik v/Susanne Enøe Hansen

Odensjövägen 26, SE-340 10 Lidhult - Mobil: + 45 30 24 65 01 - eller + 46(0)73-507 47 29
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del nyhedsbrevet
Den 13. november 2016
Kære læser,

Efter sæson-lukningen har jeg haft en række "ud-af-huset-aktiviteter", men er nu hjemme igen og klar til at servicere med VIP-ÅBENT* så godt som dagligt helt frem til "lille-juleaften" - og med FRAGTFRI LEVERING (på visse betingelser)**. - Denne gang får du i tilgift links til en professionel FOTO-SERIE, hvor du ser mig "over skulderen" under fremstillingen af en naturlampe - og til sidst får du et TILBUD, som jeg næsten ikke tør sige højt.

Du finder mig ikke på et eneste julemarked fordi.....

...jeg vil meget hellere møde dig i "fred og ro" i Butik & Galleri og på keramik-værkstedet her ved "Rombergshytten".
 
Her finder du hele udvalget med min inspirations-kilde - som 100 % naturlig dekoration lige udenfor døre og vinduer.
 
For Butik & Galleri er indrettet i pavillonen, som ligger midt i en lysning i vores lille andel af den smålandske skov.
Direkte adgang til web-galleriet her.
Jeg kæmper i øjeblikket lidt med vinterens tidlige ankomst, for efter kunstmässan i Malmö, er jeg nu i fuld gang med denne vinters udgave af den permanente udstilling i pavillonen.
 
Udstillingen rummer en del lyssætning med led-uplights, hvor ledningerne skal skjules langs reolernes bagben. Frosten har bidt sig fast med ned til minus 10 grader om natten, og det betyder at el-ledningerne er stive og umedgørlige at håndtere, og jeg får kolde og stive fingre trods vinterovertøj og fingervanter.
 
Så en af dagene vil jeg ofre et par timers opvarmning, for at blive færdig med det sidste af vinter-udstillingen med p.t. ægte isblomster på ruderne.
 
Hvis du synes det lyder lidt rigeligt koldt, så kan jeg berolige dig med, at der til gengæld er dejlig lunt på keramik-værkstedet, hvor en stor del af raku-keramikken er på vinterophold og står linet op på hylderne langs væggene og varmer sig.
 
Keramik-værkstedet ligger nemlig direkte op til pejsestuen, hvor husets centrale opvarmnings-kilde står - den gamle åbne pejs fra 1934, som vi har fået sat en Keddy-indsats i, så den fungerer som en moderne brændeovn.

Vil du vide, hvor du finder jule-markederne her i det sydlige Sverige?

Både Skåne og Halland grænser lige op til "mit" Småland, så afstandene er humane, hvis du evt. vil kombinere besøg på et svensk julemarked med et besøg hos mig også. Men check selv via linkene her.
 
 
 
 
Det haster faktisk lidt, hvis du vil nå det. Jeg fandt f.eks. ud af at julemarkedet på Huseby Bruk har sidste dag i dag.

NATUR-LAMPER i porcelæn - med både lys og skygger.

Se flere naturlampe-skærme her.
"At skabe noget, som jeg selv har behov for eller bare lyst til at lave, det er næsten altid mit udgangspunkt, når jeg arbejder med leret. Hvide halvtransparente lampeskærme har igennem mange år været favoritter hos mig, når det gælder hyggelys - og det enten i form af opalhvidt glas eller hvide plisserede lampeskærme"....
 
Måske har du læst ovenstående før, for det stammer fra nyhedsbrevet sidste år på denne tid.
Du er velkommen til at læse/genlæse nyhedsbrevet her, for natur-lampe-skærmene er fortsat en af mine "kæpheste" - og teksten (inkl. praktisk info) er derfor stadig aktuel - især hvis du overvejer at købe en lampeskærm. 

Hvordan var det så at være udstiller på deeloopArt konstmässan - min 1. kunstmesse overhovedet?

Midt på dagen var der fuldt hus, men her, lige før lukketid, god plads til de sidste besøgende.
Tja, det var spændende og berigende, men også hårdt arbejde både før, under og efter, med planlægning og ikke mindst nedpakning, transport, udpakning, opstilling, 3 dage med fuld skrue på charme og talegaver på messen, og så nedpakning, transport, udpakning og opstilling vel hjemme igen.
 
Men for filan da, hvor mødte jeg mange mennesker, både kendte som ukendte og så dem som kendte mig, men ikke omvendt, før lige der på kunstmessen, nemlig de af mine nyhedsbrevs-læsere og facebook-følgere, som havde taget turen til Malmø for at møde mig og min medbragte keramik på Luftkastellet. 
Jeg mødte også en række repræsentanter for danske såvel som syd-svenske kunst-foreninger og pensionist-foreninger, som helt sikkert, det sagde de da, vil kigge forbi Lidhult på arrangeret tur med foreningen, når det engang bliver sommer igen.
 
Jeg tror på, at bare nogle få af dem også virkelig dukker op, for 200 km nordpå fra Malmø er trods alt ikke nogen afskrækkende afstand, i hvert fald ikke for en svensker, som er vant til store afstande.
 
"Fik du udsolgt?" - blev jeg efterfølgende spurgt af en ven.
 
"Nej, men mindre kan også gøre det" svarede jeg.
 
"Som at spille musik for et dejligt publikum!!!!" fortsatte Kurt, som er en dygtig jazz-guitarist.
 
"Ja, det er egentlig en god sammenligning," svarede jeg.
Åbningstider resten af 2016 : 
 
  • Næsten alle dage frem til og med den 23. december....
 
  • fra kl. 10.00 til kl. 18.00
 
  • men kun hvis vi har en VIP-aftale*.
 
Vinter-fyrfadsskål m/snefnug.

....åbent efter forudgående aftale - det jeg kalder en VIP-aftale*.

En VIP-aftale* er meget enkel og fleksibel. Du kontakter mig med dit besøgs-ønske, og ud fra det laver vi så en aftale, for dig helt alene, eller for dig og din familie eller venner.
 
Aftalen kan i princippet være året rundt og døgnet rundt, men jeg holder dog lidt ferie ind imellem, så lidt tilpasning kan forekomme.
Raku-udsnit fra standen på deeloopArt Kunstmässan i Malmö.
 "Arrangementet" bliver uden "rød løber", men til gengæld med god tid til at kigge i Galleri & Butik såvel som på keramik-værkstedet.
 
Der bliver også god tid til at fortsætte snakken over en kop kaffe, hvis du/I har tid og lyst til det.
 
Eneste krav er, at du/I overholder aftalen, eller husker at melde afbud igen - og der er selvfølgelig ingen købetvang.
 Bemærk: 
Du er velkommen, uanset om du er potentiel kunde, selv er udøver eller andet, bare du har interessen for keramikken.
 
Jeg bliver ofte spurgt, og ja, jeg deler gerne mine erfaringer med dig, så langt de og tiden nu rækker, men egentlig undervisning og kurser påtager jeg mig ikke.

Hvis du bor i Danmark og ikke kan komme til mig, så sender jeg gerne keramikken fragtfrit** til dig.

 
Jeg er jævnligt i Danmark, så hvis du bor i Danmark og ikke har travlt, så sender jeg gerne derfra med Postdanmark til lav indenlandsk pakkeporto - dette gælder året rundt.
 
Men lige nu kan du få leveret fragtfrit** for jeg har besluttet, at jeg betaler fragten for dig som køber keramik for DKK 500,- og opefter, gældende frem til og med den 6. december.
 
Den 7. december sender jeg så pakkerne under et planlagt besøg i Danmark.
 
P.S: Den fragtfri levering gælder altså fra du læser dette og til og med den 6. december, men bestil hellere i dag end i morgen, så risikerer du ikke at glemme det.
Detalje fra min nye vinterudstilling:
"Forstenede" bøgeblade i glas og ramme - med isblomster på vinduerne, men endnu inden led-belysningen i rammen er tilsluttet.

Om du bor i Sverige och inte kan komma till mig, så skickar jag också keramikken fraktfrit** till dig.

Samma villkor som övanför, utom att du kan beställa helt fram till och med den 20 december.

Links til fremstillings-processen ved en naturlampe m/kastanje-blade.

Et af Ingeborgs fotos som jeg har taget et udsnit af.
På et par af årets varmeste sommerdage, havde jeg besøg af fotografen Ingeborg Bro Jensen. Ingeborg fulgte mig i arbejds-processen og lavede efterfølgende en professionel foto-reportage, som du kan se inde på hendes hjemmeside ibrophoto.dk.
 
Jeg fik en stribe fotos stillet til rådighed - og nogle af dem har jeg tilføjet forklarende tekst og lagt på hhv...

..og nu til det, som jeg næsten ikke tør sige højt...

...men nu gør jeg det altså, for første gang nogensinde, også på tryk: Jeg laver keramik på bestilling - og jo, den er god nok, det gør jeg, når jeg bliver spurgt og opgaven ligger indenfor mit kompetence-område (unika porcelæn og raku), og ikke mindst mine evner og mit personlige udtryk.
 
Så du er velkommen til at udfordre mig, hvis du har et specielt (jule)ønske, som du mener jeg kan udføre. Opgaverne bliver lavet efter "først til mølle princippet", dvs. i den rækkefølge, de kommer ind, og jeg forbeholder mig ret til, ved evt. mange eller sene bestillinger, at udskyde leveringen til efter jul.

Det var hvad jeg havde på hjertet denne november-søndag.

Men denne gang vender jeg forholdsvis hurtigt tilbage igen, for jeg har nogle nyheder "i støbeskeen", som du selvfølgelig også skal have at se, men først når de er helt klar.
 
Så alt efter hvor hurtigt arbejdet skrider frem, så får du et illustreret nyhedsbrev indenfor 8-14 dage.
 
 
Kærlig hilsen - og på gensyn inden længe
 
            Susanne
 
 
P.S: Hvis du har familie, venner eller nogen du kender, som kunne tænkes at have glæde af nyhedsbrevet, så deler du det nemt og bekvemt via knapperne her nedenfor.
 
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del nyhedsbrevet
 Sådan ser vores smultronstelle "Rombergshytten" faktisk ud i skrivende stund, selvom fotoet er fra arkivet.
Frameld dig dette nyhedsbrev