Se dette nyhedsbrev i en browser

Sehler Keramik v/Susanne Enøe Hansen

Odensjövägen 26, SE-340 10 Lidhult - Mobil: + 45 30 24 65 01 - eller + 46(0)73-507 47 29
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del nyhedsbrevet
Den 17. november 2015
Kære læser,

Samtidig med at der i løbet af efteråret skrues ned for dagslyset, så skruer de fleste af os tilsvarende op for det "kunstige" lys - det gør jeg i hvert fald. - Så denne gang vil jeg bl.a. vise dig mit nyeste tiltag, nemlig min fortolkning af lamper til LED-belysning - som sædvanligt i et af mine foretrukne materialer - porcelæns-papirler - og med et ægte naturligt udtryk - og miljøvenligt i tilgift.

Når nød lærer nøgen kvinde at spinde.

OK, jeg lider ingen egentlig "nød", og "nøgen" behøver jeg altså heller ikke at være, med klædeskabet fuldt. Så talemåden skal selvfølgelig ikke tages bogstaveligt men symbolsk, som med de fleste talemåder.
 
I overført betydning består min "nød" i, at jeg som så mange andre kæmper lidt ekstra med humøret og energien her i den mørke tid. 
 Dagslys-minde fra sommeren der gik: Idyl inkl. åkander og rigeligt dagslys ved en af "mine" skovsøer.
Det kan der heldigvis gøres noget ved. Tidligere i livet, hvor jeg i en årrække kæmpede med tilbagevendende depressioner, som et par gange slog mig helt ud, netop om vinteren, var det tilbagevendende samtaleterapi og psykofarmaka, som var løsningen. I dag hvor jeg har været medicinfri og næsten symptomfri igennem 15 år, kompenserer jeg for det manglende lys med disse 2 vigtige faktorer:
 
1) Traveture i mest muligt dagslys - mindst 1 time hver dag - året rundt - og uanset vejret. Det er en kombination af rigelig mængde rask trav med pulsen oppe, så lidt almindelig gang og endelig at stå stille og "meditere" nogle minutter, inden jeg starter forfra igen.
 
Det er min hjemmestrikkede version af intervaltræning, hvor stilstanden oftest foregår ved en af "mine" skovsøer.
 
2) Lys indendøre - oceaner af "kunstigt" lys - og hele dagen om nødvendigt, på de mest grå dage. I dag kan jeg endda gøre det med god samvittighed, fordi elspare-pærerne nu er blevet så gode, at selv en lysfølsom sjæl, som jeg, har skiftet de sidste glødetråds-pærer ud.
 
Der hvor jeg så begynder at "spinde", det er ved hjælp af alle natur-indtrykkene og ditto materialer, som konstant insisterer på at få en plads i min keramik - for jeg er her i efteråret begyndt også at lave mine egne lampeskærme og lamper til noget af alt mit "kunstige" lys.

NATURLAMPER med "forstenede" plantedele.

At skabe noget, som jeg selv har behov for eller bare lyst til at lave, det er næsten altid mit udgangspunkt, når jeg arbejder med leret. Hvide halvtransparente lampeskærme har igennem mange år været favoritter hos mig, når det gælder hyggelys - og det enten i form af opalhvidt glas eller hvide plisserede lampeskærme. Farvet lys kan være ualmindeligt smukt, men jeg bliver alligevel hurtigt træt af det, hvis det kommer fra en egentlig lyskilde.
 
Der hvor jeg vil hen er, at mit ønske om et smukt og ikke sterilt hvidt hyggelys, det fik jeg opfyldt sidste år med min "store skotskternede lysugle", "lysørnene" og "lyslygte-græskarrene" i porcelæns-papirler. Så det er jo indlysende bare at fortsætte, der hvor jeg slap. 
Samme ahornlampe, men i 4 forskellige lys-situationer:
1)         Slukket
2) - 3)   Med en E27 6,3 W mat LED-sparepære
4)         Tilsvarende LED-sparepære bare klar.
Og mine første naturlamper er egentlig bare at "vende tingene lidt på hovedet", for de er håndbyggede af samme materiale som "lysfuglene" og over en genbrugt form (glasskål) fra mine porcelæns-filigranskåle.
 
Jeg har blot lavet dem med hul i bunden, og så vendt dem på hovedet, så bund bliver til top.
 
Fordi lamperne også er brugsgenstande, har jeg sat godstykkelsen op og lavet kraftigere afslutninger i såvel bunden som toppen af dem.
Ligesom skålene i porcelæns-filigran har lamperne, som er brændt ved samme temperatur (1260 grader C) en smuk klokkeagtig klang, hvis man lige knipser til dem.
 
Disse første naturlamper er skabt af hhv. udskårne aftryk af ahornblade og "forstenede" bøgekviste og rønnebærblade - alt sammen materialer, som jeg samler på egen matrikel eller på mine daglige traveture i Lidhult-skoven.
 
De "forstenede" plantedele er i virkeligheden, blade, kviste o.a. som jeg dypper i en tynd "lergrød" af flere omgange med tørring imellem. Det er brændingen som giver det jeg kalder "forsteningen"- plantedelen er brændt væk, men har givet formen, og eksempelvis en porcelæns-bøgekvist er opstået, på samme måde som mine "forstenede" japanlygter, som du ser i toppen af nyhedsbrevet denne gang.
 
Alle lamperne her i nyhedsbrevet er fotograferet med miljørigtige E27 6,3 W LED-sparepærer, 2700 Kelvin og 400 lm, som ca. svarer til gamle dages 40 W.

At fotografere lysende lamper er noget af en prøvelse - i hvert fald for en amatør-fotograf.

Derfor vil jeg prøve også med ord, at beskrive hvordan lamperne ser ud og ændrer udseende, alt efter om de er slukkede eller tændte.
 
Når de er slukkede ligner de mest af alt noget, som er lavet i et råhvidt papirmateriale - lidt i stil med f.eks. en rispapirlampe - og uden lys og dermed også uden skygger optræder de klædeligt tilbagetrukket i rummet.
Når de er tændt, ændrer de karakter, for nu tiltrækker de sig opmærksomheden i rummet, med deres punktvise lysgennemstrømning og afgivelsen af lys og skygger til omgivelserne. Farven ændrer sig også fra det moderne blegede papiragtige til ældre tiders mere gullige pergamentpapir.
 
Nu vil jeg give dig en lille pause i ordstrømmen, og i stedet vise dig nogle fotos af lamperne.

De 3 første unika uplight/downlight AHORNLAMPER i porcelæns-filigran.

Nr. 1 er vist med en E27 kobberfatning - og er fotograferet i skumringslys.
Nr. 2 er vist som uplight på et hallogenspot-podie i aftenmørke.
Nr. 3 er vist med E27 hvid fatning - og er fotograferet i aftenmørke.

De næste 3 unika NATURLAMPER i porcelænsfiligran.

 Nr. 4: Unika naturlampe m/forstenede bøgekviste (porcelæn).
 Nr. 5: Unika naturlampe m/uglesilhuet (porcelæn).
 Nr. 6: Unika naturlampe m/forstenede rønnebærblade (porcelæn).
Som sædvanlig finder du også disse nye NATURLAMPER (inkl. mål og priser) på hjemmesiden. Kig øverst i Galleri 2 og Galleri 3  - eller i den helt ny emnegruppe med LAMPER.

En smuk svensk tradition - hængelamper i vinduerne.

Helt nyt er også en slankere version af naturlamperne, som er udformet specielt til at hænge i vinduerne eller andre steder med mindre plads til rådighed.
 
De første 3 af disse er med aftryk af liljekonvaller - nogle rester af leraftryk, som jeg har gemt siden foråret.
Slank unika liljekonval-lampe 1 (porcelæns-filigran).
Slank unika liljekonval-lampe 2 (porcelæns-filigran)
Slank unika liljekonval-lampe 3 (porcelæns-filigran)

Billedkunst eller keramik ? - skaberglæden og redskaberne er næsten ens.

Jeg har tidligere tegnet og malet en del - og bliver også jævnligt opfordret til at begynde på det igen. Det kommer måske også en dag, men som det ser ud lige nu, så vil porcelæns-papirleret bare ikke slippe mig. Og da det giver mig samme følelse under arbejdet, som hvis jeg arbejdede med blyant, akvarelpapir og pensler, så er det måske ikke så mærkeligt.
 
Mine akvarelpensler ligger ikke stille af den grund, for de er uundværlige redskaber i disse filigran-arbejder, hvor jeg bruger dem, når jeg skal lime enkelt-delene sammen og til at blødgøre kanter og ujævnheder med - alt sammen med almindeligt postevand. 
 
Jeg føler virkelig, at jeg får dækket mit behov for at udtrykke mig kreativt og kunstnerisk igennem arbejdet med leret. Og når jeg i en periode får nok af alt det hvide, så har jeg akvarel-porcelænet eller rakuen med alkymist-farverne, at vende tilbage til.
Åbningstider resten af 2015 : 
 
Ja, der er faktisk kun denne dag tilbage.....
 
1. søndag i advent - på svensk "Julskyltnings-söndagen".
 
Det er den 29. november kl. 15 - 18.
 
Men, og nu kommer det altså igen.....
 Stemningsbillede fra sidste års "julskyltnings-söndag" og før de første besøgende nåede frem.

....åbent efter forudgående aftale - det jeg kalder en VIP-aftale.

(Undskyld gentagelsen, men det er altså vigtigt, og du springer bare let og elegant over, hvis du allerede ved det, eller ikke har brug for at vide det). 
 
En VIP-aftale hos mig er såre enkelt og meget fleksibelt, for du kontakter mig med dit besøgs-ønske, som i princippet kan være året og døgnet rundt. Ud fra dit ønske laver vi så en VIP-aftale, for dig helt alene eller for dig og din familie eller venner. 
 
OBS: Jeg holder dog ferie ind imellem og skal også have min nattesøvn, så lidt tilpasning kan forekomme.
 
Det er dig/Jer som er "the very important person" - men det er nu mest for sjov, at jeg kalder det sådan. For det bliver altså uden rød løber, men til gengæld med god tid til at kigge i Galleri & Butik såvel som på keramik-værkstedet. Og også god tid til at fortsætte snakken over en kop kaffe, hvis du/I har tid og lyst til det.
 
Eneste krav ved en sådan VIP-aftale er, at du så også kommer til aftalt tid, eller husker at melde afbud igen. Til gengæld er det helt gratis og uden købetvang.
 
Bemærk: Du er velkommen, uanset om du er potentiel kunde, selv er udøver eller andet, bare du har interessen for keramikken.
 
P.S: Jeg bliver ofte spurgt, og ja, jeg deler gerne mine erfaringer med dig, så langt de nu rækker, men egentlig undervisning og kurser påtager jeg mig ikke.

Hvis du ikke kan komme til mig, så findes der andre muligheder.

  • Du kan altid følge med i mit "keramiske univers", via min facebook-side.
  • ...eller mine hjemmesider, som er på hhv. dansk og svensk.
  • Du kan også købe keramik, som jeg sender fra dag til dag - og hvor din merudgift alene er fragten.
  • Jeg er jævnligt i Danmark, så hvis du bor i Danmark og ikke har travlt, så sender jeg gerne derfra med Postdanmark til lav indenlandsk pakkeporto.
 

Har du lyst til at vide mere om hvordan jeg arbejder - med eller uden kendis-nykker?

Så har du muligheden inde på min danske hjemmeside, hvor jeg under "Materiale og Teknik" og "Min raku" har beskrevet keramikkens "hemmeligheder" for begyndere, så pædagogisk og enkelt som muligt - og med det vigtigste skrevet, mens jeg selv var en selvstuderende nybegynder og stod med alle de "dumme" spørgsmål. 
 
Disse sider på hjemmesiden har et støt stigende besøgstal, uden at jeg rigtig vidste hvorfor (Google Analytics fortæller meget men ikke alt). Men ved et besøg hos Cerama på Hammerholmen (Kbh.) i foråret, fandt jeg en del af forklaringen. For pigerne i ekspeditionen var nærmest ved at falde over hinanden for at komme til, da den ene af dem, ud fra mine kontooplysninger, fandt ud af, at jeg var hende bag Sehler Keramik. "Er det rigtigt, er det virkelig dig?" spurgte hun.
 
Det viste sig, at de selv flittigt bruger min hjemmeside og de er meget begejstrede for den, og ja, undskyld mig, men jeg blev altså både stolt, glad og rørt, for de "lagde ikke fingrene imellem" og fortalte ucensureret om hvor helt fantastisk de synes den er, og at de anbefaler den til alle der gider lægge øre til.
 
Aldrig før har jeg været så tæt på noget, der ligner en kendis-oplevelse, og det med mig selv som hovedperson. - Det oplevede jeg ganske uforberedt, på en almindelig grå formiddag og blandt nogle få publikummer hos en forhandler af artikler til keramik-produktion, men for mig var det stort.
 
Jeg er ikke specielt fagligt eller bredt velbevandret, som så mange andre og uddannede keramikere er, og foreløbig har jeg også "kun" 6 års selvstudier bag mig. Men lysten til at dele den viden og erfaring, som jeg nu en gang har, den blev den dag så rigeligt belønnet - og bare rolig, jeg får ingen nykker af det.

Det var hvad jeg havde på hjertet denne gang.

Men jeg vender tilbage igen en sidste gang i år, nemlig med en lille julehilsen, måske med nogle nye snefyldte "julekort-fotos" her fra "Rombergshytten", og med mine åbningstider for det nye år.
 
 
Kærlig hilsen - og hav det godt til vi "mødes" igen.
 
            Susanne
 
 
*Note (Nyhedsbrevets titel/emnefelt): En lille tilsnigelse, for lamperne er kun næsten selvlysende, da du lige skal trykke på kontakten, eller sætte en timer til at tænde for dig.
 
P.S: Hvis du har familie, venner eller nogen du kender, som kunne tænkes at have glæde af nyhedsbrevet, så deler du det nemt og bekvemt via knapperne her nedenfor.
 
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del nyhedsbrevet
 Sådan ser vores smultronstelle "Rombergshytten" måske ud sidst på ugen, for de lover sne nu. Billedet her af er et arkivfoto fra sidste vinter.
Frameld dig dette nyhedsbrev