|
Der skete nemlig det, at den 19. december om aftenen fik vi et mobilopkald fra yngste nevø, som spurgte, om vi kunne være på Odense Rådhus om lørdagen den 23. december kl. 11.00?
Svaret blev et rungende ja. For det viste sig, at han kort før opkaldet havde friet til sin udkårne, fået ja, og nu inviterede de hver sine nærmeste til brylluppet. Kun fire dage senere skulle det stå, ikke fordi det på nogen måde hastede, bare fordi de ville det sådan.
Andre og mindre vigtige ting blev sat på stand by, for nu skulle der skaffes passende påklædning, bryllupsgave, bestilles hotelovernatning m.v.
Vi tog her fra Lidhult dagen før, den 22. kl. 10.30, og var fremme i Odense kl. 18.00. For vi ramlede selvfølgelig ind i årets længste kø over Sjælland mod Storebæltsbroen, som den dag havde været lukket af først stormen, som raserede det døgn, og siden af et uheld som spærrede broen i adskillige timer.
Vielsen på Odense Rådhus næste dag tog til gengæld kun ca. 15 minutter. Siden var der bryllupsfest i store sal på Grand Hotel, Odense.
Hotellet havde egentlig lukket for selskabslokaler og restaurant op under julen, men åbnede på forespørgsel - vist nok uden synderlig diskussion. Personale blev indkaldt og chefkokken selv stod for bespisningen, som var intet mindre end superb.
Alt i alt et eventyrligt og detaljerigt bryllup, som for andre ville have krævet mindst 1/2 års tid at planlægge.
Se, er det ikke en rimelig god undskyldning for at julehilsnen i år blev til en nytårshilsen?
Årets konverterede julekort består stadig af mine to nyeste akvareller, de første i storformat, som er "portrætter" af vores hjem "Rombergshytten" i hhv. efterårs- og vinterdragt.
|
