Se dette nyhedsbrev i en browser

Sehler Keramik v/Susanne Enøe Hansen

Odensjövägen 26, SE-341 71 Lidhult - Mobil: + 45 30 24 65 01 - eller + 46(0)73-507 47 29
 Send til en ven Del på Facebook Del nyhedsbrevet
Den 2. april 2019
Kære læser,

Her går det godt, og jeg arbejder frem mod en ny sæson, næsten som om intet var hændt. Dog har jeg AFLYST den årlige ÅBNINGSTYVSTART i påsken pga. Corona-pandemien. Men en online "osetur" på de "nypudsede" hjemmesider, det er uden smittefare og derfor tilladt. - Velkommen til en ny men p.t. stækket sæson her i "Lidhultskoven".

ÅBNINGSTYVSTARTEN er desværre AFLYST.

Jeg ved det godt, jeg er sent ude i år, men motivationen til at skrive årets første nyhedsbrev lå, imod sædvanen, på et meget lille sted.
 
Fordi det er altså så meget sjovere at invitere til ÅBNINGSTYVSTART end at skulle aflyse den. Det kan du sikkert godt følge mig i?
 
 
Derfor håber jeg, at Corona snart mister så tilpas meget af temperamentet, at det bliver muligt at vende tilbage til (bare lidt) mere normale tilstande igen.
 
Indtil da følger vi her i huset de danske anbefalinger, som er betydeligt mere restriktive end de svenske - derfor aflysningen, som ikke er et krav her (endnu).
 
Så vi møder kun andre mennesker, når vi handler, og ind imellem en nabo eller to på behørig afstand. Og en sjælden gang en anden motionist eller cyklist, når vi bruger skoven som fulltime motionscenter, for Hälsohörnan har vi droppet indtil videre, selvom der stadig er åbent.
 
Skoven ligner, modsat byerne, heldigvis sig selv, kæmpestor, dejlig og fredelig året rundt.

Et udvalg af vinterens nyheder har fundet vej til web-galleriet.

Disse tre-i-een hybrider i blankglaseret porcelæn, som jeg præsenterede første gang i oktober-nyhedsbrevet, de har nu fået deres egen plads i galleriet, og familien fortsætter med at vokse. 
 
Arbejdstitlen tre-i-een blev også deres endelige navn, fordi de kan bruges til (mindst) 3 forskellige ting:
  • Som drikkekrus - til både kolde og varme drikke.
  • Som lyslygter - kræver bare et fyrfadslys.
  • Som urtepotteskjulere for mindre planter og sukkulenter.

    Mål: H: 11 cm x dia. 8 cm. - Stk. pris: DKK 300,-
 
 
 Klik på billedet for at se et bredt udsnit af udvalget p.t.

Åbningstider sommeren 2020 - hvis altså Corona tillader det.

Sommer-åbent:
 
Kl. 11.00 - 16.00
 
Fre-, lør-, og søndag:
 
 19. juni - 17. juli
 
17. august - 30. august
Højsæson:
 
Kl. 11.00 - 16.00
 
Hver dag ugen rundt:
 
 18. juli - 16. august
NB: Jeg vender tilbage med mere info, når vi nærmer os sæsonstarten.

En anden af vinterens nyheder - blankglaserede unika urtepotteskjulere.

Unika urtepotteskjuler med tyttebærkant 1.
(H: 13 x dia. 12-13 cm).
Pris DKK 600,-
 Samme skjuler i modlys.
Unika urtepotteskjuler med bregnekant 1.
(H: 13 x dia. 12-13 cm).
Pris DKK 600,-
Disse mine allerførste buttede urtepotteskjulere har kant af udskårne aftryk af stedsegrønt materiale, hhv. tyttebærkviste og mosbregner. Fordi de er derude i skoven, også midt i den kolde vinter.
 
Når forårets første vilde planter dukker op, så vil der komme nye familiemedlemmer til, med f.eks. blade af skovjordbær og smørblomster som kant.
 
Som noget nyt, i mit ellers uglaserede univers, så er skjulerne her med en transparent blank glasur, både ind- og udvendig. Det gør dem mere brugs- og rengøringsvenlige og som man siger - forandring fryder.
 
Jeg vender selvfølgelig tilbage med flere fotos, når engang de nye familiemedlemmer har set dagens lys.

Det var årets første nyheder her fra Lidhultskoven.

Hurricane lysestager.
Porcelænsskåle.
Sehler Keramiks FACEBOOK-side.
Ovenfor et par smutveje (billedlinks) til de "nypudsede vinduer", hvor du finder NYHEDER i hhv. hurricane lysestager og porcelænsskåle.
 
Som en sidste erstatning for et rigtigt besøg i Galleri & Butik, slutter jeg med et 3. billedlink, nemlig en smutvej til min facebook-side, som du er meget velkommen til også at følge.
  
...og så er jeg den, der selv er smuttet igen, med håbet om at du også har det godt og klarer strabadserne trods alt.
 
Pas godt på dig og dine. 
 
 
Kærlig hilsen - og på sikkert gensyn her på nyhederne.
 
Susanne 
 Send til en ven Del på Facebook Del nyhedsbrevet
"Rombergshytten" når det er sommer. (arkivfoto) 
Frameld dig dette nyhedsbrev